Udlejning af stilladser

Vi bruger stilladssystemet +8,hvor styrke, sikkerhed og lav vægt er kombineret i et ægte 8-vejs stillads: Det er muligt at bygge i valgfrie vinkler med op til otte komponenter, horisontaler, konsoller, gitre og lignende i hvert knudepunkt. Da de enkelte komponenter har lav egenvægt, men høj lastkapacitet, kan der endvidere bygges meget højt med systemet uden af gå på kompromis med sikkerheden.

Det betyder, at hvad enten stilladset skal være højt, lavt, smalt, bredt, simpelt eller kompliceret, så kan systemet bruges til opgaven. Mulighederne er næsten uendelige. Det er kun fantasien, der sætter grænser. Selv hængestilladser kan med fordel bygges af +8. Med de specielle, forstærkede horisontaler kan store, gennemgående platforme konstrueres til for eksempel arbejde med tage og lofter.

Synlig sikkerhed med visuel kontrol

Alle komponenter låses med et unikt kilesystem med visuel kontrol. Kilerne sidder fast, selv ved rystelser og vibrationer. Søjler og rammer forbindes med et specielt forbindelsessystem med en udvendig rørmuffe, der er stærkere end søjlen. Koblingssystemet giver ikke kun stabile og stærke stilladser, men også stilladser som kan følge den mest besværlige facade, uden at der bliver farlige huller i konstruktionen.

Hurtigt, også til hverdag

Der er sat mange verdensrekorder med +8, så det er bevisligt meget hurtigt at arbejde med. I hverdagen, hvor der ikke findes mange rette facader eller horisontale underlag, kommer systemet virkelig til sin ret, når stilladser skal monteres eller pilles ned. Med sit ergonomiske design og velafbalancerede komponenter med lav vægt, er systemet også behageligt at arbejde med i længden.

Det er alt sammen til din fordel, da der ganske enkelt skal bruges færre timer på montagearbejdet end med andre systemer. Det giver lavere omkostninger og en bedre totaløkonomi i dit projekt.

Vores stilladsmontører er professionelle fagfolk, der alle har gennemgået den 2-årige montøruddannelse.

Vi er naturligvis også leveringsdygtige i indretning og hjælpemidler, sikkerhedsløsninger og andet tilbehør.

Vores stilladser til udlejning

Klik på et punkt og læs mere

  • Hængestillads

    Hængestilladser benyttes i de tilfælde, hvor man ikke vil finde det ansvarligt eller brugbart at benytte almindelige stilladser. Her er de fordelagtige at bruge ved situationer, hvor det kan være nødvendigt eksempelvis at skulle undgå trafik, hvor byggehøjden kan være for stor, hvis underlaget ikke er holdbart, eller hvis der skal holdes veje fri til gennemkørsel.  

    Hængestilladserne benyttes netop særligt i tilfælde, hvor stilladserne ikke kan opstilles på det tilgængelige terræn, og det derfor eksempelvis er en nødvendighed at hænge stilladserne ned ad bygningen fra toppen af. Dette forekommer især, hvor der arbejdes ved høje bygninger. Netop fordi hængestilladser benyttes i mere komplicerede bygningssituationer eller industriopgaver, er dets muligheder næsten uendelige, da de netop er mulige at gøre brug af til opgaver, hvor almindelige stilladser ikke er tilstrækkelige.

    Hvad er fordelen ved at bruge vores hængestilladser?

    Uanset hvad du skal bruge vores hængestilladser til, og uanset hvor kompliceret en konstruktion af hængestilladser, som vi skal lave, er det muligt for os at imødekomme ethvert behov. Hos BERA Stilladser bygger vi hængestilladser i stilladssystemet +8, hvilket netop betyder, at mulighederne stort set er uendelige. +8 stilladserne sikrer også, at der arbejdes med stilladser, som er af høj kvalitet, let i vægt, har høj styrke, og er af højeste sikkerhed.

    På grund af vores stilladssystem har vi mulighed for at skabe helt unikke kombinationer af hængestilladser, hvor kun fantasien vil være med til at sætte grænser. Så uanset hvad du vil have skabt af hængestillads konstruktioner, er det muligt for os at konstruere dem, så de fuldstændigt er tilpasset dit ønske og din specifikke opgave.

    Hos BERA Stilladser går vi op i kvalitet hele vejen rundt, hvilket naturligvis også afspejles i vores udvalg af stilladser og vores arbejde med dem. Derudover er det også vigtigt for os, at du som kunde i sidste ende får det bedst mulige produkt, og at produktet afspejler netop dine behov. Vi er først tilfredse, når vores kunde er tilfreds, og derfor er løsningen af dit problem altid i højsædet hos os.

  • Skinnestillads/rullestilladser

    Med skinnestilladser fra BERA Stilladser opbygges de på store gennemgående skinner, som udlægges på terrænet. Herpå opbygges stilladset på hjul for at opnå en fleksibel løsning der ofte opbygges indvendig i store haller eller fritidscentre. Med skinnestilladser fra BERA Stilladser kan kunden selv forlænge eller afkorte skinnerne, for bedst mulig fleksibilitet og arbejdsmiljø.

    Rullestilladser findes i mange variationer. Altså stilladser kørende på stilladshjul. De mindste rullestilladser er de kendte aluminums rullestilladser. Større rullestilladser leveres og opstilles af BERA Stilladser - oftest til loftarbejde i større sale og idrætshaller. Her udføres de bland andet som skråstilladser, der følger loftets hældning.

    Stilladser til de mindre opgaver

    Med rullestilladser fra BERA Stilladser er du godt dækket ind til de mindre opgaver, der kræver arbejde i højder, som man normalt ikke kan nå. Med vores rullestillads får du meget mobilitet og ergonomi for dig og dine medarbejdere. Ydermere får du en sikkerhed, som en almindelig stige ikke ville kunne give dig.

    Vores rullestilladser er perfekte til arbejde, der kræver lidt højde. Dette kunne eksempelvis være indenfor i en gymnastiksal eller større forsamlingshuse, hvor der er højt til loftet. Om du er maler, murer eller elektriker, så kan vores rulle- og skinnestilladser tilpasses efter dine behov og arbejdsopgaver.

    Lette og mobile stilladser

    Hos BERA Stilladser tilbyder vi skinne- og rullestilladser med lav egenvægt og forskellige lastkapaciteter. Med vores rullestilladser får du mulighed for at danne en let og mobil arbejdsplads for dig og dine medarbejdere. Vores rullestilladser er hurtige at stille op og pille ned igen, og vi sørger for, at alt står klar til dig, så du kan fokusere på dit arbejde. Rullestilladser fra BERA Stilladser lever selvfølgelig op til arbejdstilsynets lovkrav, og de sørger ligeledes for, at dig og dine medarbejdere føler jer sikre på arbejdspladsen.

    Har du spørgsmål, eller er du i tvivl om hvilken slags stillads, der passer til din opgave, så kontakt os i dag og lad os tage en snak om det. Hos BERA Stilladser har vi mange års erfaring og faguddannet personale, der sidder klar til at rådgive dig bedst muligt.

     

  • Facadestillads

    Hos BERA Stilladser arbejder vi med facadestilladser, der er udviklet således, at de kan benyttes til flere forskelligeprojekttyper.

    Hvis du vil i gang med et større renoveringsprojekt på facaden af din bygning, kan vi bidrage med facadestilladser, som sikrer dig en optimal løsning på din opgave. Vi har desuden mulighed for at levere facadestilladser til både private og til erhverv.  

    Vi tilbyder facadestilladser, som kan tilpasses enhver opgave

    Vores facadestilladser er, grundet deres aluminiumsdæk, fordelagtige at benytte, da de er skridsikre samt opbygget af få komponenter, der gør dem nemme at montere. Det gør, at vi hos BERA Stilladser kan arbejde effektivt med den bedste kvalitet af stilladser i branchen, uanset om du skal foretage en større facaderenovering eller et mindre malerprojekt. 

    Den sikreste løsning på markedet

     Vi arbejder med facadestilladser af den højeste kvalitet, så du er garanteret en specifik og præcis løsning, hvor der ikke bliver gået på kompromis med hverken sikkerhed eller kvalitet. Tilvalget af kvalitet, sikkerhed og en specifik dialog med os sikrer dig nemlig, at du får den mest optimale løsning på markedet til dit kommende projekt, og det er noget, som vi hos BERA Stilladser altid gerne vil sikre vores kunder. 


    Vores facadestilladser har udelukkende stilladsdæk af aluminium, der er skridsikre og perforeret, hvilket er den bedst mulige løsning i et facadestillads. Det garanterer nemlig netop et skridsikkert underlag og dermed et godt arbejdsmiljø for brugerne af stilladset under alle tænkelige vejrforhold.

    Hos BERA Stilladser mener vi, at stilladsdæk i aluminium på facadestilladser er en investering i fremtiden, da de skaber særdeles gode arbejdsbetingelser for brugerne af stilladset samtidig med, at de opfylder de belastningskrav, som findes for stilladser.

    Hvad er fordelene ved at vælge facadestilladser fra os?

    •  Vi har mulighed for at tilpasse og skræddersy stilladserne efter netop den opgave, som du skal have udført
    • Uanset eventuelle komplikationer vil vi i samarbejde med dig finde den bedst mulige løsning
    • Vi adskiller os fra andre stilladsfirmaer i branchen, da vi ligeledes kan tilbyde højere belastningsklasser i stilladser samtidig med, at stilladsdækkene er af aluminium
    • Vores facadestilladser er det bedste valg, hvis du går op i kvalitet og sikkerhed

     
    Hos BERA Stilladser tilbyder vi dermed facadestilladser, der kan tilpasses enhver opgave, og som er det sikre, kvalitetsbevidste valg. Vi kan være behjælpelige med stilladser til alt fra mindre til større renoveringsprojekter, uanset hvad din opgave måtte lyde på.

     

  • ERGO stillads/murerstillads

    ERGO stillads fra BERA Stilladser udføres i søjlestilladset +8, som opfylder fremtidens krav til ergonomi og logistik, når der skal skiftes vinduer samtidig med opmuring og tagudskiftning. ERGO stillads er fremtidens afløser til det traditionelle murerstillads, og det sørger for, at sikkerhed og mobilitet er i top.

    Kunden sparer tid og penge på ERGO murerstillads, eftersom der er langt mindre arbejde for mureren. Han flytter KUN med den indvendige konsol. Hoveddækkene i stilladset (mellem søjlerne) flyttes ALDRIG. Bredden på stilladset mellem søjlerne er 1,75 m. i dybden, hvortil kommer det indvendige konsoldæk på 0,6 m.

    Hvad er arbejdsgangen for vores ERGO stillads?
    Konsoldækket sidder som udgangspunkt ud for hoveddækket
    Konsoldækket flyttes 0,5 - 0,7 m. ned i forhold til hoveddækket. Her står mureren. Materialerne er i hoftehøjde. Der mures 1 - 1,5 m. op
    Herefter flyttes konsoldækket tilbage til udgangspositionen, d.v.s. ud for hoveddækket, hvor det efterlades
    Denne proces gentages ud for hvert hoveddæk i stilladset

    Nemt og sikkert ERGO stillads

    Hos BERA Stilladser arbejder vi kun med det bedste. Indenfor for murerstilladser er det ERGO stilladser. Disse murerstilladser er et +8 stilladssystem, der gør det nemt og fleksibelt både at montere og demontere. Dette gør, at du sparer tid og penge ved hurtigt og nemt, at kunne udføre en opgave.

    Hos BERA Stilladser er sikkerheden en topprioritet. Af denne grund er vores ERGO stilladser selvfølgelig det bedste og mest sikre murerstillads, der giver de bedst mulige arbejdsbetingelser. Vores ERGO murerstilladser opfylder alle de lovkrav, som arbejdstilsynet har stillet, og sikrer derfor, at både du og dine medarbejdere har et godt og lovkravsopfyldende murerstillads.

    Murerstilladser der passer til dig

    Ønsker du at høre mere om vores ERGO murerstilladser, så kontakt BERA Stilladser i dag og få mere at vide om, hvilke løsninger vi kan give dig for at opfylde dine stilladsbehov.

    Hos BERA Stilladser sørger vi for opstilling og nedtagning af stilladser, og vi er med til at gøre dig og dine medarbejderes arbejde nemmere, så I hurtigt kan komme i gang og efterfølgende afslutte opgaver på tilfredsstillende vis. Kontakt os i dag for at høre mere om murerstilladser.

     

     

  • Industristillads

    Hos BERA Stilladser tilbyder vi fleksible +8 stilladser med høj lastkapacitet uden at gå på kompromis med sikkerheden. Kravet til belastningen kombineret med de trange pladsforhold, gør det fleksible +8 stillads ideelt til stillads i industrien.

    Hvad end I mangler industristillads til høje, lave, brede, simple eller komplicerede opgaver, så kan vores +8 stilladser klare opgaven.

    Fleksible industristilladser

    Hos BERA Stilladser bruger vi stilladssystemet +8, som har lav egenvægt men høj lastkapacitet.
    Stilladset er kendetegnet ved, først og fremmest, fleksibiliteten og en lidt hurtigere montagetid, end tilsvarende typer af stilladser. Derfor kan opstillingen af stilladset forventes udført med mindre tidsforbrug, hvilket er en økonomisk fordel for dig og dine medarbejdere. Stilladset kan tilpasses ethvert omfang eller specifikt industribehov. Desuden opfylder stilladset lovgivningens krav til både sikkerhed og belastningsevne.

    Med industristilladser fra BERA Stilladser får du mulighed for at tilpasse, hvordan stilladset skal opstilles, så det passer til dit byggeprojekts behov. Med vores industristilladser får du ikke kun fleksible stilladser - du får også en fleksibel arbejdsplads, som gør det let for dig og dine medarbejdere at komme rundt.

    Hurtig og sikker opsætning af industristilladser

    Hos BERA Stilladser sørger vi for en hurtig og sikker opsætning af industristilladser. Alle vores stilladsmontører er professionelle og uddannede fagfolk, så du er sikret en optimal løsning. Vores +8 stilladssystem gør det let og enkelt både at montere og demontere. Dette er muligt grundet deres lette vægt og deres utrolige fleksibilitet. Dette er alt sammen til fordel for dig.

    Da vores industristillads er lette og hurtige at montere, bruges der færre timer med opsætning, og det giver dig mulighed for hurtigere at komme i gang med arbejdet og blive færdig.

    Totalløsninger indenfor industristillads

    Hvad enten du mangler små eller store stilladsløsninger, så er BERA Stilladser her for at hjælpe. Vi sørger for opstilling, nedtagning, sikkerhed og meget mere for det stillads, du lige står og mangler. Kontakt os i dag for at høre mere om hvilken slags stillads der passer til den opgave, du står overfor.

     

  • Søjlestillads

    Søjlestillads i stilladssystemet +8 kan være en nødvendighed på byejendomme og erhvervsbygninger, da de enkelte komponenter har lav egenvægt med høj lastkapacitet. Det er ideelt til materialeplatforme, trappetårne og facadearbejde. Søjlestillads i +8 stillads giver dig mulighed for at tilpasse højderne i stilladset efter etagehøjderne i bygningen med ½ meter spring i dækhøjderne.

    Søjlestilladset i +8 er derfor den bedste stilladsløsning til vinduesudskiftning. Dels fordi dækhøjderne tilpasses under vinduerne men også grundet den vertikale transport af vinduerne på stilladset. Stilladsbredden mellem søjlerne vil minimum være 1,25 meter. Samtidig er belastningsklassen fra klasse 4 og op til klasse 6 alt efter, hvordan +8 stilladset vælges opbygget. Derfor er det vigtigt, at vi sammen med dig laver en behovs afstemning for bedst muligt at møde dine krav.

    Fleksible søjlestilladser til enhver opgave

    Med et søjlestillads fra BERA Stilladser får du mulighed for at lave en fleksibel arbejdsplads for dig og dine medarbejdere. Vores +8 søjlestilladser er fleksible at opsætte, og de kan tilpasses enhver opgave, som du lige står og mangler stilladser til.

    Hos BERA Stilladser sørger vi for opstilling og nedtagning af stilladser, og vi tager gerne en snak om, hvordan I ønsker stilladset skal opstilles, så I bedst muligt kan komme rundt og dermed udføre opgaven optimalt. Ved brug af +8 søjlestilladser er det mere eller mindre kun fantasien, der kan sætte en stopper for, hvordan det kan tilpasses kundens behov. Stort set alle løsninger kan bygges i vores søjlestilladser. Dette skyldes fleksibiliteten i +8 systemet. Med +8 søjlestilladser kan vi bygge alt fra store industristilladser til mindre fritstående stilladser.

    Søjlestilladser med høj vægtkapacitet

    Ud over at være utroligt fleksible, er vores søjlestilladser også i stand til at bære en del. Med søjlestilladser fra BERA Stilladser vil du have mulighed for at vælge stilladser med helt op til vægtklasse 6. Dette kan være med til at mindske transporten af materialer og dermed give dig og dine medarbejdere mulighed for at overholde deadlines, så I kan blive færdige til tiden.

    Med søjlestilladser fra BERA Stilladser er du altid sikret stilladser, der overholder lovkrav og regler omkring byggeri, murerarbejde, vinduesudskiftning med mere. Vores stilladser er et godt valg, da de opfylder alle krav stillet af arbejdstilsynet, og ligeledes sikrer, at sikkerheden af dig og dine medarbejdere er, som den skal være.

    Ønsker du mere information om vores søjlestilladser, så er du mere end velkommen til at kontakte os. Vi tager hellere end gerne en snak med dig, hvis der er noget, som du er i tvivl om, eller hvis der er noget, som du ønsker at vide mere om i forhold til, hvad vi kan tilbyde dig.

     

  • Overdækning af stillads eller byggeri

     For håndværkerne på stilladset, er det en fordel at bruge overdækning fra BERA Stilladser, til at overdække hele byggerier eller bygninger der skal gennemgribende renoveres. Tidsplaner kan holdes året rundt og resultatet er effektiv byggestyring.


    Overdækninger bruges i højere grad end tidligere, for at optimere byggeprocessen og forkorte byggeperioden. Samtidig undgår man at tænke på dårligt vejr, og sparer tid i forhold til den daglige afdækning af tage og bygninger og løber ingen risiko for indtrængende vand og sne.

    Bedre byggeri er ofte resultatet af overdækning og inddækning med enten plastik eller offshore net.

    Hvad er overdækning?

    En normal overdækning strækker sig over taget på byggeriet, og skærmer for det værste vejr. Overdækninger gør det således muligt at arbejde i tørvejr, og kan være med til at sikre at arbejdet bliver færdigt til tiden. En overdækning kan være en god idé hvis der er tale om mindre opgaver, som eksempelvis renovering af tag.

    En overdækning er med til at mindske bekymringerne for vejret, såvel som at skulle af- og tildække byggeriet i starten og slutningen af arbejdsdagen. Er der dog tale om en længere opgave, vil en totalinddækning være mere ideel.

    Totalinddækning af byggeri

    For at være bedst mulig bekskyttet mod det danske vejr, foreslår vi en totalinddækning af byggeriet. En totalinddækning beskytter både byggeri og medarbejder fra vind og vejr, og er ideel til større opgaver, hvor deadlines skal overholdes. Det kan være en kæmpe fordel at totalinddække byggeriet ved længerevarende opgaver, som eksempelvis større renovationer, tekniske installationer, maler- eller murerarbejde.

    Totalinddækningen sikre et godt arbejdsmiljø, og sørger for at dine opgaver bliver klar til tiden. Da du og dine medarbejdere ikke skal tænke på vejret, når byggeriet er totalinddækket, kommer i også til at spare både penge og tid, såvel som at optimere byggeprocessen.

    Støvnet

    Hvis overdækning eller totalinddækning ikke er hvad i leder efter, så tilbyder vi også støvnet. Støvnet er armeret plastik der kan dække noget, eller hele byggeriet. Støvnettet sørger for at dække for støv og skærmer i mindre grad for vind og vejr. Støvnettet er ideelt hvis du ikke bekymre dig om vejret, men stadig vil skabe et godt arbejdsmiljø og sikre at slutresultatet af bygningen stadig bliver godt.

     

    En overdækningsløsning der passer til dig

    Er du stadig i tvivl om hvilken løsning der passer bedst til dig og din opgave, så tag gerne kontakt til Bera Stilladser i dag, og så hjælper vi dig med at finde den rigtige løsning. Men faguddannedet personalle hjælper vi dig frem til hvad du og din opgave har brug for, for at nå jeres deadline og udfører et godt stykke arbejde.

     

  • Klimaskærme til et godt arbejdsmiljø

    Hos BERA Stilladser tilbyder vi klimaskærme til stilladser. Disse er lavet til dig, der gerne vil skabe et godt arbejdsklima på stilladset. Med klimaskærme fra os får dig og dine medarbejdere et godt arbejdsmiljø, der giver mulighed for at arbejde i alt slags vejr. Klimaskærme monteres på toppen af stilladset i forbindelse med facaderenoveringen. Du får en tør facade og et godt slutresultat af facaderenoveringen.

    Hvad hjælper klimaskærme med?

    • Giver et godt arbejdsklima
    • Dækker over selve stilladset
    • Giver mulighed for at arbejde i alt slags vejr
    • Klimaskærmen sørger for at holde en tør facade
    • Et delvist tørt og blæs frit arbejdsområde
    • Gode slutresultater for opgaven
    • Klimaskærmene sikrer stilladset fra at blive vådt

     

    Den bedste løsning for dig

    Klimaskærme anvendes typisk til facadearbejde, hvor facaden skal forblive tør under arbejdet, da det ved klimaskærme kun er stilladset, der er overdækket. Ved længere opgaver foreslår vi overdækning af hele arbejdsområdet.

    Da det danske vejr aldrig er til at regne med, kan klimaskærme hjælpe med at holde et godt arbejdsklima under udførelsen af facaderenovering, så medarbejdere kan arbejde uden for meget regn, slud og vind.Er det en længere opgave, foreslår vi at få lavet en overdækning af hele arbejdsområdet, så dig og dine medarbejdere kan arbejde hele året rundt.

     

    Klimaskærm eller overdækning

    Er du i tvivl, om du skal vælge klimaskærme eller overdækning, så kontakt os gerne og så vil vi sørge for at rådgive dig til, hvad der er den bedste løsning i forhold til den opgave, som du skal klare.

     

     

  • GEDA-hejs / materialehejs

    Er der brug for en let og ergonomisk løsning til løft af tunge materialer, tilbyder vi hos BERA Stilladser materialeelevatorer til denne opgave. Med vores materialeelevator fra GEDA-Hejs kan I let få hjælp til at få løftet de tunge ting. Materialeelevatoren er udstyret med en 1,2 x 0,8 meter kurv, der gør det let at få hejst de tunge materialer op til håndværkeren. Kurvens størrelse gør ligeledes, at vores materialeelevator også kan hejse vinduer, døre og meget andet op.

    Til aflastning af tunge løft samt til materialefremførsel, kan vi tilbyde elhejs med wire op til 160 kg. belastning. Vi har også tagelevatorer i vores program og vinduesløfter til brug på vores stilladser. Hos BERA Stilladser kombinerer vi stillads med materialehejs af typen GEDA200Z samt GEDA300Z. Hejsene kan stoppe og dreje ind på hver dækhøjde med materialer.

    Materialeelevator fra GEDA-Hejs

    Med materialeelevatorer fra GEDA hejs sparer I tid, og I optimerer både arbejdsmiljø og ergonomi. Vi tilbyder følgende materialeelevatorer fra GEDA-Hejs:

    GEDA200Z (200 kg. laste evne). Kurv kan højre - og venstre svinge.
    God til baggårde og elevatorskakte inde i bygninger.

    GEDA300Z (300 kg. laste evne). Kurv kan højre svinge.
    Perfekt til stenhoveder ved opmuring. Mulighed for montering af kaldefunktion.

    Der kan monteres galge på maskinerne til lange materialer.

    Hvad er fordelene ved en materialeelevator?

    - Kurven har mulighed for at svinge ind på stilladset
    - Har en vægtbelastning på 200 eller 300 kg. Alt efter valg af model
    - Hurtig løsning til de tunge løft
    - Sparer medarbejdere for de helt tunge løft
    - Sikrer et bedre arbejdsmiljø
    - Let at anvende og betjene

     

     

     

     

Vi står klar til at hjælpe dig! Kontakt os – Tryk på billedet for mail eller ring på vores direkte numre:

Peter Johansen

Peter Johansen

Økonomi/Adm.chef/Ejer

Telefon 98 12 34 11

Mobil 20 10 96 27

Leif Hejselbak

Leif Hejselbak

Drift/Montagechef/Ejer

Telefon 98 12 34 11

Mobil 40 42 34 13

Jan Ravnkilde

Jan Ravnkilde

Beregner

Telefon 98 12 34 11

Mobil 25 25 74 28

Morten Mosbæk

Morten Mosbæk

Konduktør

Telefon 98 12 34 11

Mobil 40 42 34 11

Thomas Riis

Thomas Riis

Konduktør

Telefon 98123411

Mobil 42725121